Mentorstøtte i forbindelse med ressourceforløb, LAB kapitel 12 a
I dette ressourceforløb får borgeren en tværfaglig og helhedsorienteret indsats med henblik på at udvikle arbejdsevnen. Vi støtter den psykisk sårbare borger i at passe de tilbud, der gives i forhold til beskæftigelse, socialt eller sundhedsmæssigt.
Eksempler på støttende aktiviteter:
- Skabe en struktur i hverdagen.
- Afdække borgers muligheder i forhold til uddannelse og arbejde.
- Afholde motiverende samtaler med borgeren.
- Gennemføre fysiske aktiviteter sammen med borger
- Afdække borgers interesser i forhold til muligheder for uddannelse og arbejde.
- Finde relevant uddannelse.
- Opstille budget og få et overblik over økonomien.
Fremgangsmåde:
- Vi afholder et møde med den koordinerende sagsbehandler og vurderer om vi kan påtage os opgaven.
- Vi afstemmer kemi og forventninger med borgeren.
- Vi indgår herefter en mentorkontrakt.
- Vi gennemfører den aftalte støtte sammen med borgeren.
- Vi rapporterer til den koordinerende sagsbehandler, som vi har aftalt i mentorkontrakten.