Eksempler på opnåede resultater
Fra fængsel til erhvervsskole
Jens var kriminel med flere fængselsdomme bag sig og havde oparbejdet en stor gæld. Da Jobcentret ikke kunne få ham i tale, blev han tildelt en mentor hos os, for at kunne blive hjulpet ud af den onde cirkel med fængsel og dårlig økonomi.
Det blev hurtigt klart for mentoren, at Jens også var psykisk belastet og han hjalp ham derfor til at blive udredt på et hospital. Det viste sig, at Jens havde en psykiatrisk diagnose.
Diagnosen gjorde det muligt, at Jens kunne blive behandlet, således at han kunne komme på fode igen. Sammen med mentoren fandt han et løntilskudsjob og efterfølgende kom han ind på en erhvervsskole.
Fra krigstraumer til praktik på en restaurant
Josef, mand i 20’erne med udenlandsk baggrund, som er blevet traumatiseret pga. krig, har mistet sit fleksjob og sin dagpengeret, fordi han har det meget dårligt. Gennem samtaler med Josef, får mentoren sendt ham i en behandling, der behandler hans traumer.
Han fik det hurtigt bedre og kunne derfor komme på kontanthjælp. Men da han havde været syg i over et år, var han ikke berettiget til at få dagpenge. Sammen med mentoren fandt han en praktikplads, så han igen kunne optjene sin ret til dagpenge.